Qigong

Dette hold er for alle der har lyst til at træne Qi gong. Øvelserne laves stående og gående uden redskaber. Qi gong kommer fra Kina og er en flere tusind år gammel træningsform og livsstil, som er blevet og fortsat bliver brugt for at styrke vitalitet og velvære. Qi gong er en meget effektiv og dybtvirkende måde at træne på. Med rolige bløde bevægelser træner og strækker du skånsomt hele kroppen igennem. Med Qi gong sigter man efter at skabe bevægelsesfrihed og flow i hele kroppen. Det vil sige både i den fysiske, psykiske, energetiske og spirituelle krop. Dette opnås ved, at du får strakt alle muskler og led igennem, sådan at hele kroppen føles velsmurt og glad. Træningen foregår i et meditativt flow med skånsomme bevægelser i takt med åndedrættet og en fokuseret bevidsthed, der sammen med indre billeder skaber bevægelse i energierne og dermed får fjernet blokeringer såsom stivhed og kulde i kroppen. Også tankerne falder til ro, hvis man døjer med tankemylder. Qi gong kan trænes af ALLE, idet stillingerne nemt kan tilpasses efter formåen (evt. siddende).
Tilmeld nu
  • Info
  • Mødegange
  • Underviser
  • Find Vej
Holdnummer: 20077
Status: Tilmeldningsklar
Første møde: 24-08-2021
Mødegange: 15
Lektioner: 30.00
Undervisere: Inge W. Christensen
Priser:
Almen DKK 1050.00
dof